Dette website er tilegnet min hobby som opdrætter af bomuldshunden Coton de Tuléar.
Jeg hedder Dorthe Pilgaard og er bosiddende i Bramming sammen med min ægtefælle. Vi har 3 voksne børn hvoraf de to er flyttet hjemmefra.
Til dagligt arbejder som IT-specialist ved Region Syddanmark. Jeg er privilegeret at have hjemmearbejdsplads så mine hunde ikke skal være alene.
I min fritid bruger jeg det meste af min tid på mine hunde. Jeg har altid interesseret mig for hunde og de er mit et og alt. Jeg har et stort netværk med andre hundetosser, og vi mødes på kryds og tværs med vores hunde.
Mine hunde får lov til at være familiehunde og de tages med overalt hvor det er muligt. De får lov at løbe rundt på marker, strande osv. Det betyder at de ikke altid er lige rene. Men de har det sjovt.
Jeg har også en dejlig stor have som de altid kan boltre sig i, hvilket de elsker.
Når der er tid tiloverst dyrker jeg løb, cykling og tennis. Endvidere slapper jeg også af med lidt håndarbejde og acryl maleri.
Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub (DKK) og Klubben for små selskabshunde (KSS) og opdrætter mine hvalpe efter Klubben for Små Selskabshund og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger. Endvidere vil forældre dyrene være undersøgt og DNA testet for de sygdomme som det er muligt at teste for.
Jeg bestræber mig på at avle nogle sunde og glade hvalpe. Jeg går meget op i at socialisere hvalpene så de er rustet så godt som muligt når de forlader mig. De får lov at møde mange forskellige mennesker og et fast ritual er også, at hvalpene kommer på besøg på min arbejdsplads. De nyder mine kollegaer og hvalpene rigtigt meget.