Racebeskrivelse

Coton De Tuleàr eller på dansk som vi har lært den at kende Bomuldshunden.

Bomuldshunden stammer fra øen Madagaskar og er opkaldt efter byen Tulear. Derud over bliver der bl.a. dyrket bomuld på øen Madagaskar. Deraf navnet.

Hunden blev introduceret i Danmark omkring 1990.

Racebeskrivelse:

Coton De Tuleàr er en meget intelligent, vaks og nærenem hund. Den er en rigtig familiehund og elsker sin familie og omgivelser. Det er en sund og stærk race og man kan sagtens gå lange ture med den. Den virker utrættelig og kan sagtens tage en tur rundt i haven efter en lang gåtur. Den leger gerne med sin elskede familiemedlemmer men kan også sagtens lege selv.

Pelsen består kun af dækhår som er let at holde, hvis man gennembørste hunden jævnligt enten hver dag eller hver anden dag. En hvalp i pelsskifte kræver ekstra gennembørstning. Der er ingen fældeperioder.

Pelsen er overvejende hvid, men champagne eller grå pletter på ørerne er tilladt. Størrelsen varierer fra 22 til 28 cm. Vægt 3,5 – 6 kg. Forholdet mellem højde og længde er 2:3.

Se den fulde racebeskrivelse på F.C.I’s hjemmeside her.

Kontakt

Pilgaards Coton
Dorthe Pilgaard
Forsythiavej 47, 6740 Bramming
Denmark
Email: kontakt@pilgaards-coton.dk
Phone : +45 29 20 20 53

new-facebook-account